LinuxFAQ.dk
Forside | Artikler | Linux FAQ | Om siden | System info | Kontakt
Linux FAQ
Linux FAQ



Svar
Skrevet af: Claes Blom d. 11-04-2006

Hvis din webside ikke vil vise de danske tegn og du allerede har sikret dig at du bruger det rigtige tegnsæt og det er sat i Metatag'en i dit dokument, kan problemet ligge i http headeren. Hvis der er sat et tegnsæt som ikke understøtter de danske bogstaver her, vil siden til trods for at dokumentet er lavet rigtigt, blive vist forkert.

For at ændre det sådan at HTTP headeren ikke giver de forkerte informationer må du finde Apaches konfiguratiuons fil httpd.conf og ændre den

"vi /etc/httpd/conf/"

Her finder du linien AllowOverride None og ændrer den til AllowOverride FileInfo. Gem filen og genstart Apache

"service httpd restart"

Nu kan man forhindre HTTP headerens information ved lave en .htaccess fil i din DocumentRoot hvor du har dine filer liggende. Filen skal indeholde følgende "AddDefaultCharset off"

"cd /var/www/*(din DocumentRoot) vi .htaccess"

Indsæt linien ovenover og gem filen. Nu skulle det gerne virke.
Skrevet af: Claes Blom d. 27-05-2006

For at ændre dit linux systems default runlevel, skal du have fat i filen inittab som findes i /etc.
Her skal du finde linien 'id:X:initdefault:'. X repræsenterer det runlevel som er sat. Har du f.eks. installeret en linux distribution med en grafisk desktop environment (KDE, GNOME) vil værdien være sat til 5. Hvilket Run level der repræsenter hvad, kan variere en smule fra distro til distro, men 5 er altid grafisk mode (X) mens 0 er halt (altså stop) og 6 er reboot.

I mange distributioner er 3 det run level man for en server vil sætte maskinen til at starte op med. Run level 3 er nemlig ofte Full Multiuser Mode, som er text mode med netværks funktionalitet.
 
Valid XHTML 1.1! Valid CSS!
Copyright © 2006. Claes Blom - Optimized for Mozilla Firefox and W3C compliant browsers